EN DIGITAL SCRAPBOG


30. marts 2011

The Cambridge Satchel Company Fluorescent Satchel





Dover Street Market har netop fået disse fine selvlysende saddeltasker ind i E-shoppen til ca. 1000 kroner. Helle for den pink!

21. marts 2011

'Palo Alto'



Skuespilleren James Franco skulle efter sigende være en mand af mange talenter. Skuespillet er vist bare en (ret så indbringende!) sidegesjæft, for i virkeligheden er han en übernørdet phd-skrivende litterat og forfatter.
Palo Alto er titlen på debuten, en række noveller om teenageliv i forstadsamerika. Og den får ret så fine ord med på vejen, så jeg tænker, at det er den næste bog, jeg klikker mig frem til på amazon.

Og når jeg nu alligevel er der, tænker jeg at Howl lige så godt kan ryge med. Filmen om Allen Ginsberg og digtet Howl, med James Franco i tietlrollen som ... Allen Ginsberg!


... meget fin mand

A 'CHARI-T' for Japan

KØB en fin t-shirt og støt samtidig jordskælv/tsunami-ofrene i Japan! 150 kroner er prisen og den fås både til mænd og kvinder i alle størrelser. Hele overskuddet ryger direkte videre til Røde Kors.

18. marts 2011

NYLON Street View


Et af mine absolutte yndlingsmagasiner er NYLON. Helena Christensen var oprindelig med til at starte det op sammen med Marvin Scott Jarrett (som stadig er chefredaktør), og det var derfor jeg var med helt fra start. Jeg var nysgerrig, og jeg synes NYLON var det perfekte navn til et blad. Bladet har så også vist sig at være helt perfekt til mig.

I 2006 kom så bogen STREET, The Nylon Book of Global Style, hvor fotograferne var på gaden i syv storbyer verden rundt (bla. København!), og jeg elsker at sidde og bladre i den. Nu har de været på gaden igen, i efteråret udkom opfølgeren Street View, The New Nylon Book of Global Style, som jeg helt sikkert skal ha' fingre i snarest. Igen har de været rundt i syv byer, nemlig New York, London, Tokyo, Stockholm, Barcelona, LA og Montreal.

STREET, THE NYLON BOOK OF GLOBAL STYLE

STREET VIEW, THE NEW NYLON BOOK OF GLOBAL STYLE

17. marts 2011

En stemme i natten


Som jeg husker det blev den sendt hver fredag aften. Serien hed En stemme i natten, stemmen tilhørte Jack Killian, og det bedste var næsten den måde han afsluttede sit radioshow (og hvert eneste afsnit) på: "Good night America, wherever you are".

Klippet her er introen, såååå firseragtigt. LOVE it! Genudsendelse snarest! (eller udsendt på dvd, which ever comes first).

Sådan vil jeg gerne se ud til sommer:



Cardigan, Won Hundred, 836 kr
Shorts, River Island, ca. 300 kr
Sko, Malene Birger, ca. 2500 kr

(Et klik på et billede fører dig hen til et sted, hvor herlighederne kan købes, hurra!)

16. marts 2011

4

Når der er fødselsdag i vores lille familie er der altid masser af:

flag ...

balloner ...



gaver ...


smil ...


flere gaver ...



kagefuttog ...

go' mad ...

... og et selvportræt!

HENRIK VIBSKOV Meshy Drum Bag


Jeg har rigtig, rigtig mange tasker. Som i virkelig ret mange. Og jeg har samlet på dem siden jeg var 4. Seriøst. Jeg har altid elsket tasker. Når jeg har snuset rundt i butikker og ikke haft råd til at købe alt det dejlige tøj, har jeg tit købt en taske istedet. Derfor har blandt andre Henrik Vibskov, Ivana Helsinki, Helene Mardahl, Anna Gulmann, Marc Jacobs, DKNY og Mulberry i mange år hængt side om side og prydet mit klædeskab med manér.

Det er bare som om H&M-outfittet kommer lidt mere til sin ret, når en strikket, shocking pink DKNY krydrer det en smule op. Jeg har nu i virkeligheden flest second hand tasker. Og dem elsker jeg nærmest mere end de flashy designer-nogle. Og de hjemmelavede! Har en lille, men eksklusiv kollektion lavet af blandt andet gamle jeans og lyserødt joggingstof. Måske jeg burde tage et par billeder af dem?

Anyway, mit seneste taskeønske er den her fra Henrik Vibskov. Hvis den bare kunne hænge på min skulder hele sommeren ville jeg blive SÅ glad!




Billeder fra The V Store

12. marts 2011

Terry Richardson's Diary



En blog jeg lige har opdaget i dag: Terry Richardson's Diary. Ingen tekst, bare s/h billeder af ham selv og diverse celebrities. Ret fin æstetik, billeder fra en mesterfotgraf og en god dosis humor; sådan noget kan jeg godt li'. Under det her billede har han skrevet ...

Me as Bieber

Det er da sjovt!

11. marts 2011

Jon Cryer


Han er en af mine all-time-yndlings-Hollywood-personligheder, Jon Cryer, og at han i sin tid kom på listen skyldes den her scene fra Pretty in Pink:


Min søster og jeg ELSKEDE at se filmen sammen, og når denne scene kom på, gik vi naturligvis i gang med at danse Duckie style. Mange (mange) år senere så jeg, at han havde fået en rolle i serien Two And A Half Men, så jeg tjekkede den ud, fordi min gamle firserfavorit var med. Og der gik han så fra at være en firserfavorit til en ALL TIME favorit. Men den her scene slår stadig alt :o)

PRÉT-A-PORTEA


I dag hørte jeg for første gang om konceptet Prét-a-Portea, som er hotellet The Berkeleys fortolkning af den klassiske Afternoon Tea. Men istedet for den klassiske trekantede agurkesandwich og scone, får du kager og desserter inspireret af sæsonens modekollektioner!
Menukortet skifter som modesæsonerne, og det betyder, at du i øjeblikket kan sætte tænderne i nogle af de ting, du har gået at drømt om at iføre dig. Jeg vil da fx gerne æde en marcipan Mulberry Tillie, mums! Alt bliver serveret på Paul Smith porcelænsservice, men det bedste er næsten tebrevene, se bare ...


Og hvis du ikke kan spise op får du da bare en lille håndtaske med rester i. Så fint!

The Berkeley ligger i Knightsbridge, London, og altså klods op af bl.a. Harrods og Harvey Nichs og alle de mondæne designerbutikker.

7. marts 2011

'Until the answer is yes, we must never stop asking'



I anledningen af Kvindernes Internationale Kampdag i morgen har organisationen We Are Equals lavet denne lille 2minutters video. På scenen står Daniel Craig, Dame Judi Dench speaker og filminskruktøren Sam Taylor-Wood har instrueret. Den er absolut værd at bruge 2 minutter på!

6. marts 2011

Prospect Park West



Når vinteren tøffer af og foråret så småt tager over lægger jeg altid de tungeste bøger tilbage på hylden. Frem kommer istedet de lette. Ikke at de er lette som i tynde og slet ingenting vejer, nej, for faktisk er de tit tungere og tykkere, hvis vi taler gram og kilo. Næh, de er lette, fordi de tager en dag at læse (halvanden hvis man gør sig umage). De er lette, fordi de er erstatningen for et dameblad. De er lette, fordi det er meningen, de skal være det.

Jeg har det med chick-mum-lit som jeg har det med chokolade, det er syndigt og det skal bare ædes hurtigst muligt! Men hold op hvor jeg nyder det, mens det står på (medmindre a) chokoladen smager af julekalender, føj! b) bogen er dårligt skrevet)! Regel nummer 1 når man kaster sig over læseletbøgerne er nemlig, at de skal være skrevet godt. De skal bare besidde den der hvad-ved-jeg helt særlige jargon, og hvis ikke, så er det uudholdeligt, og så skal de ud med det samme. Ikke læses færdige. Bare ud!

(Derfor tog det mig i alt 1 år at komme igennem Candace Bushnells One Fifth Avenue. Jeg skulle ha' droppet den, ja, men hun gav os SATC og fortjente en ekstra chance. Det var en fejl, dårlig bog. Og 300 sider for lang! Og hovedårsagen til, at jeg endnu ikke har anskaffet mig The Carrie Diaries. Hvad nu hvis hun ødelægger det hele?)

Og alt dette blot for at fortælle, at jeg lige er startet på Amy Sohns Prospect Park West, og bid mig om den ikke er på næsten 500 sider! På et eller andet tidspunkt er der garanteret en, der har sagt til en anden, at hvis bare man skriver langt, så tror folk, det er godt, og så er der prestige i dét. Nej! Der er ikke! Jeres redaktører burde være lidt bedre til at redigere, for de behøver faktisk ikke være så lange. Korte og lidt mere præcise, tak. Når det så er sagt, så er jeg allerede 120 sider inde i bogen, og er som sagt startet på den for et kort øjeblik siden.

Til gengæld har jeg så brudt regel nummer 2: Læs for din egen skyld altid chick-mum-lit på originalsproget. Jeg fik bogen her af min mor nemlig. Så nu læser jeg den på dansk. Jeg har stadig til gode at læse en dansk oversættelse, der ikke ødelægger det hele, så derfor prøver jeg for så vidt altid at undgå dem. Problemet er, at de danske oversættere stort aldrig opfanger den sarkastiske tone og det wit, der bliver brugt af forfatteren. Og tit kommer bogen til at lyde som en lægeroman fra 50erne, og det er jo ikke helt meningen. Og de eneste issues jeg har med den her bog indtil videre er da netop også et par oversættelses-ting.

So far, so good har Prospect Park West opfyldt det en læseletbog skal opfylde for mig; den skal underholde, den skal være hurtig at læse, den skal rumme i hvert fald bare én karakter, man næææsten kan identificere sig med, det skal føles som at se en romcom eller, endnu bedre, et afsnit af SATC. Kan den det, må den gerne få permanent opholdstilladelse i min bogreol.

*EDIT* Den blev læst færdig, bogen. Meeen permanent noget-som-helst på mine ellers dertil indrettede boghylder fik den altså ikke. Mor fik den retur med et tak for lån.

MERE FORÅR




Billeder fra forår 2010. Glæder mig til vi igen kan luske rundt i haven med kasket og solbriller!