En veninde ringede, og dagen efter sad vi i de røde sæder.
Filmen er fin. En slags kærlighedserklæring. Til Dirch. Men det er måske også dens svaghed. Først og fremmest er Nikolaj Lie Kaas helt fabelagtig som Dirch. Hold op, han har studeret ham. Han har ham nede, som man siger. Wow. Det er helt vildt. Men det var stadigvæk Nikolaj Lie Kaas, der spillede Dirch Passer. Jeg kan ikke komme i tanke om nogen anden, der kunne ha' gjort det. Men jeg kunne heller ikke helt glemme Nikolaj Lie Kaas. Måske fordi han selv er den største i sin tid ...
Lars Ranthe til gengæld. Are you kidding me? Han er 100% fuldstændigt uovertruffent sublim. Udråbstegn og intet mindre. Han spiller ikke Keld Petersen; han ER Keld Petersen. Shut the Front Door, han er god! Og filmen, for mig, knækker lidt over efter hans død. Den er sådan 6 stjerner god indtil da. Historien bliver fortalt og opbygget super godt, det er godt skrevet, og det er et interessant dyk ned i en tid, jeg godt gad at have oplevet.
Men så dør han, tiden flyver afsted og vi oplever det hele meget fragmentarisk - og man ved aldrig helt hvilke årstal vi nu er i. Man kan se det på 70er-flipperne til sidst, men det er stadig sjusket og rodet og det overblik, der herskede over filmens første halvdel er til dels væk. Forståeligt. Det er meget, en lille film skal rumme.
Og de scener hvor Keld popper op som Dirchs indre stemme, brød jeg mig ikke om. Og slutningen: Nej! Shame on you. Historisk og faktuelt forkert og det der musical number er bare ... helt malplaceret! Slutningen skulle ha' været ligesom starten, åbningsscenen, som er helt perfekt. Indsæt youtubeklip her :o)
Filmen burde ha' koncentreret sig om Keld og Dirch, deres forhold, og dén tid. Dirch Passer alene fortjener en miniserie. Ellers kan man slet ikke få fortalt hele historien om alle tiders aller bedste Dirch Hartvig Passer.
Hold da op, filmanmeldelse, det var slet ikke meningen.
