EN DIGITAL SCRAPBOG


Viser opslag med etiketten miscellaneous. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten miscellaneous. Vis alle opslag

21. marts 2011

A 'CHARI-T' for Japan

KØB en fin t-shirt og støt samtidig jordskælv/tsunami-ofrene i Japan! 150 kroner er prisen og den fås både til mænd og kvinder i alle størrelser. Hele overskuddet ryger direkte videre til Røde Kors.

12. marts 2011

Terry Richardson's Diary



En blog jeg lige har opdaget i dag: Terry Richardson's Diary. Ingen tekst, bare s/h billeder af ham selv og diverse celebrities. Ret fin æstetik, billeder fra en mesterfotgraf og en god dosis humor; sådan noget kan jeg godt li'. Under det her billede har han skrevet ...

Me as Bieber

Det er da sjovt!

7. marts 2011

'Until the answer is yes, we must never stop asking'



I anledningen af Kvindernes Internationale Kampdag i morgen har organisationen We Are Equals lavet denne lille 2minutters video. På scenen står Daniel Craig, Dame Judi Dench speaker og filminskruktøren Sam Taylor-Wood har instrueret. Den er absolut værd at bruge 2 minutter på!

5. marts 2011

FORÅR






Forleden købte jeg årets første påskeliljer, og i dag skinnede solen! Er foråret endelig, endelig på vej? Jeg vil i hvert fald fylde huset med påskeliljer og kirsebærgrene (og lade drengemyets pyntede fastelavnsris blive hængende lidt endnu). Og så vil jeg gerne være hende der i reklamen her (jeg vil i hvert fald gerne dufte som en lille Miss Cherie).

1. marts 2011

Lad køerne danse


Søndag den 17. april bliver køerne lukket ud på græs efter en lang og kedelig vinter i laden. Sidste år tog jeg myet med på bondegård for at se, om de virkelig danser, de køer. Og det gør de!
Vi skal helt sikkert afsted igen i år. På Arlas hjemmeside kan man finde mere info om hvilke gårde, der byder på ko-dans og andre hyggerier.



25. februar 2011

24. februar 2011

Sorbet Is = Skandinavisk Spring/Summer '11



Sidste sommer fik mig og drengemyet en hyggelig (u)vane med at trille ned til vores lokale Paradis isbutik og dele et bæger hyldeblomstsorbet. Mums, vi har savnet den i vinter. Men nu er ventetiden forbi, Paradis slår dørene op på lørdag og serverer gratis is fra 12 til 16, hurra, hvor vi glæder os! Så er det (u)officielt forår!

Og måske, tænker jeg lidt, har nogle af vores designere det på samme måde. De har i hvert fald fyret godt op for sorbetfarverne i deres ss/11 kollektioner: citron, melon, hyldeblomst, hindbær, fersken, det er (næsten) lige til at spise!




Minimarket



Ivana Helsinki



Stine Goya



Henrik Vibskov


Veronica B Vallenes

Wackerhaus

Alle billeder fra Copenhagenfashionweek.dk

23. februar 2011

BARCELONA


Tidligere i dag spillede radioen lige pludselig Barcelona, og lige så pludseligt var jeg tilbage i sommeren 1992, hvor de olympiske lege var højdepunktet for en lille sprinterpige som mig. Idolet var Carl Lewis, og drømmen var selv en dag at konkurrere om olympiske medaljer.

Carl Lewis springer 8,67 m og vinder guld

Linford Christie løber sig til 100meterguld

Carl Lewis løber sidsteturen i mændenes 4x100 m finale,
som de vinder med ny verdensrekord: 37.40 sekunder!

Freddie Mercury og Montserrat Caballés samstemmighed giver mig stadig lidt våde øjenkroge; det må uden tvivl være den mest storslåede OL-sang i historien. Garanti for kuldegys!