EN DIGITAL SCRAPBOG


Viser opslag med etiketten lithit. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lithit. Vis alle opslag

4. september 2011

Julegave til mor



Som datter en virkelg habil strikkerinde synes denne bog ligefor. Damerne fra Kaffeslabberas blev sat sammen med hver sin kunstner/designer og sammen skulle de finde på noget strik. Og det kom der ret forskellige strikkerier ud af - og altså den her bog, som lige nu ligger nummer ét på listen over julegaver, der skal erhverves og gives videre.

Kommer du forbi Vibskovs Butik eller Ilums boghandel, kan du snuppe den med hjem dér. Den koster 300 kroner, overskud går udelukkende til ældrecenteret Sløjfen (hvor strikkedamerne kommer fra).

Space Oddity


En illustrator ved navn Andrew Kolb blev så inspireret af David Bowies vidunderlige 'Space Oddity', at han satte sig ned og lavede illustrationer til hele teksten. Det blev til en ret så fin bog, som endnu ikke foreligger i fysisk form - til gengæld kan man kvit og frit printe pdf-filen på 21 sider ud. Og så har man en bog! En ret så fin bog, faktisk.

*EDIT* Og så ikke alligevel. Jeg kan forestille mig, at copyright og halløj har spillet ind, for pdf'en er væk - og nu viser hjemmesiden kun et par af siderne - med teksten sløret. Virkelig æv for det var altså ret fint den måde han havde implementeret teksten og gjort det til en lille historie. Og jeg nåede heller ikke selv at printe det ud, ØV! Men men, måske kommer den rigtige bog; sig nu ja, Bowie!

21. marts 2011

'Palo Alto'



Skuespilleren James Franco skulle efter sigende være en mand af mange talenter. Skuespillet er vist bare en (ret så indbringende!) sidegesjæft, for i virkeligheden er han en übernørdet phd-skrivende litterat og forfatter.
Palo Alto er titlen på debuten, en række noveller om teenageliv i forstadsamerika. Og den får ret så fine ord med på vejen, så jeg tænker, at det er den næste bog, jeg klikker mig frem til på amazon.

Og når jeg nu alligevel er der, tænker jeg at Howl lige så godt kan ryge med. Filmen om Allen Ginsberg og digtet Howl, med James Franco i tietlrollen som ... Allen Ginsberg!


... meget fin mand

18. marts 2011

NYLON Street View


Et af mine absolutte yndlingsmagasiner er NYLON. Helena Christensen var oprindelig med til at starte det op sammen med Marvin Scott Jarrett (som stadig er chefredaktør), og det var derfor jeg var med helt fra start. Jeg var nysgerrig, og jeg synes NYLON var det perfekte navn til et blad. Bladet har så også vist sig at være helt perfekt til mig.

I 2006 kom så bogen STREET, The Nylon Book of Global Style, hvor fotograferne var på gaden i syv storbyer verden rundt (bla. København!), og jeg elsker at sidde og bladre i den. Nu har de været på gaden igen, i efteråret udkom opfølgeren Street View, The New Nylon Book of Global Style, som jeg helt sikkert skal ha' fingre i snarest. Igen har de været rundt i syv byer, nemlig New York, London, Tokyo, Stockholm, Barcelona, LA og Montreal.

STREET, THE NYLON BOOK OF GLOBAL STYLE

STREET VIEW, THE NEW NYLON BOOK OF GLOBAL STYLE

6. marts 2011

Prospect Park West



Når vinteren tøffer af og foråret så småt tager over lægger jeg altid de tungeste bøger tilbage på hylden. Frem kommer istedet de lette. Ikke at de er lette som i tynde og slet ingenting vejer, nej, for faktisk er de tit tungere og tykkere, hvis vi taler gram og kilo. Næh, de er lette, fordi de tager en dag at læse (halvanden hvis man gør sig umage). De er lette, fordi de er erstatningen for et dameblad. De er lette, fordi det er meningen, de skal være det.

Jeg har det med chick-mum-lit som jeg har det med chokolade, det er syndigt og det skal bare ædes hurtigst muligt! Men hold op hvor jeg nyder det, mens det står på (medmindre a) chokoladen smager af julekalender, føj! b) bogen er dårligt skrevet)! Regel nummer 1 når man kaster sig over læseletbøgerne er nemlig, at de skal være skrevet godt. De skal bare besidde den der hvad-ved-jeg helt særlige jargon, og hvis ikke, så er det uudholdeligt, og så skal de ud med det samme. Ikke læses færdige. Bare ud!

(Derfor tog det mig i alt 1 år at komme igennem Candace Bushnells One Fifth Avenue. Jeg skulle ha' droppet den, ja, men hun gav os SATC og fortjente en ekstra chance. Det var en fejl, dårlig bog. Og 300 sider for lang! Og hovedårsagen til, at jeg endnu ikke har anskaffet mig The Carrie Diaries. Hvad nu hvis hun ødelægger det hele?)

Og alt dette blot for at fortælle, at jeg lige er startet på Amy Sohns Prospect Park West, og bid mig om den ikke er på næsten 500 sider! På et eller andet tidspunkt er der garanteret en, der har sagt til en anden, at hvis bare man skriver langt, så tror folk, det er godt, og så er der prestige i dét. Nej! Der er ikke! Jeres redaktører burde være lidt bedre til at redigere, for de behøver faktisk ikke være så lange. Korte og lidt mere præcise, tak. Når det så er sagt, så er jeg allerede 120 sider inde i bogen, og er som sagt startet på den for et kort øjeblik siden.

Til gengæld har jeg så brudt regel nummer 2: Læs for din egen skyld altid chick-mum-lit på originalsproget. Jeg fik bogen her af min mor nemlig. Så nu læser jeg den på dansk. Jeg har stadig til gode at læse en dansk oversættelse, der ikke ødelægger det hele, så derfor prøver jeg for så vidt altid at undgå dem. Problemet er, at de danske oversættere stort aldrig opfanger den sarkastiske tone og det wit, der bliver brugt af forfatteren. Og tit kommer bogen til at lyde som en lægeroman fra 50erne, og det er jo ikke helt meningen. Og de eneste issues jeg har med den her bog indtil videre er da netop også et par oversættelses-ting.

So far, so good har Prospect Park West opfyldt det en læseletbog skal opfylde for mig; den skal underholde, den skal være hurtig at læse, den skal rumme i hvert fald bare én karakter, man næææsten kan identificere sig med, det skal føles som at se en romcom eller, endnu bedre, et afsnit af SATC. Kan den det, må den gerne få permanent opholdstilladelse i min bogreol.

*EDIT* Den blev læst færdig, bogen. Meeen permanent noget-som-helst på mine ellers dertil indrettede boghylder fik den altså ikke. Mor fik den retur med et tak for lån.

28. februar 2011

"Jeg står ikke. Jeg bevæger mig"



Sagde salig Poul Borum engang. Dengang jeg troede jeg skulle på forfatterskole med ham som rektor. Men så døde han bare. Ligepludseligt (på nær at det nok var forventet), og så gad jeg da ikke gå på nogensomhelst forfatterskole, for når Godfather Borum var væk, kunne det jo være det samme.

I år er det 15 år siden.


26. februar 2011

'PRETTY, The NYLON Book of Beauty'



Det er muligvis lidt overfladisk, beauty is skin deep og alt det der, men en mine yndlingsbladrebøger er Pretty, The Nylon book of Beauty. Den er layoutet helt ligesom skønhedsserierne i magasinet Nylon, og det er virkelig smukt og fint. Ord yder den i virkeligheden ikke retfærdighed, man skal bare købe den og fordybe sig i skønheden. Basta.


Billeder fra Nylonmag.com

20. februar 2011

'BASQUIAT - Taschen Basic Art Series'



















En eller anden dag engang (om mange år?) kommer der til at hænge en 'Basquiat' i mit hjem. Det skal der. Men indtil det sker er jeg super glad for Taschens nye Coffee Table Book om manden og kunsten, 'Basquiat - Taschen Basic Art Series, og som bliver min efter et par klik og et besøg på amazon.co.uk, hvor den ikke koster meget mere end en stor kop café kaffelatte (= 6.99 £)!



































Jeg ELSKER hans billeder og hele hans univers. Der skal komme til at hænge MANGE Basquiater i mit hjem (ja ja, jeg drømmer videre ...)

16. februar 2011

'Vintereventyr'























Ingen vinter uden Vintereventyr. Sådan har jeg det. Man kan enten vælge at drømme sig alle mulige andre steder hen, eller man kan blive og svælge i det. Lige nu vælger jeg den sidste mulighed. Jeg henter salig Karen, sætter mig godt til rette og begynder bagfra- jeg starter med samlingens sidste novelle En opbyggelig Historie, som starter sådan her:

"Charlie Despard, digteren, kom ind paa en lille Kafé i Paris og traf der en Ven og Landsmand, der stilfærdigt spiste til middag ved et Bord i Vinduet. Han satte sig ned lige over for ham, drog et dybt Suk af Lettelse og bestilte sig en Absinth. Indtil han havde faaet den bragt, og smagt den, sagde han ikke et Ord, men lyttede opmærksomt til nogle almindelige Bemærkninger fra sin Bordfælle. Det sneede udenfor, i Paris."

Karen Blixen, Vintereventyr, udgivet i 1942, Gyldendal.

15. februar 2011

'Fragmenter'



Den næste bog jeg gerne vil læse er Marilyn Monroe's Fragmenter.
Bare fordi.

Læs Bo Green Jensens fine essay om myten Marilyn, som han skrev i forbindelse med udgivelsen af Fragmenter.

13. februar 2011

'Her hvor jeg ringer fra'



Den næste bog jeg håber kommer til at pryde min bogreol er amerikanske Raymond Carvers alle-tre-i-én novellesamling Her hvor jeg ringer fra. Vi kender ikke hinanden endnu, Raymond og jeg, men jeg håber vi snart kommer til at holde i hånd om aftenen, på farten, i weekenden, wherever, whenever.

Klaus Rohtstein skrev sådan om samlingen i Weekendavisen, og i Berlingske fik den 6 fine stjerner. Jeg tænker, det kan blive starten på et fint venskab.