"Jeg står ikke. Jeg bevæger mig"

Sagde salig Poul Borum engang. Dengang jeg troede jeg skulle på forfatterskole med ham som rektor. Men så døde han bare. Ligepludseligt (på nær at det nok var forventet), og så gad jeg da ikke gå på nogensomhelst forfatterskole, for når Godfather Borum var væk, kunne det jo være det samme.

I år er det 15 år siden.

Molly Ringwald

Tilbage i 80erne var Molly Ringwald min rollemodel, mit idol, hende jeg gerne ville være, når jeg blev stor. Filmene The Breakfast Club og Pretty in Pink blev mine bedste venner lørdag morgen kl 7, når jeg listede op i stuen og havde et par timer for mig selv, før resten af huset vågnede. Molly var stjernen i filmene, og jeg ville bare ha' hendes tøj, hendes bil, hendes hår og hendes drenge ...

Årh, hvad, jeg vil da stadig gerne være Molly! LOVE THAT SONG!

'PRETTY, The NYLON Book of Beauty'

Det er muligvis lidt overfladisk, beauty is skin deep og alt det der, men en mine yndlingsbladrebøger er Pretty, The Nylon book of Beauty. Den er layoutet helt ligesom skønhedsserierne i magasinet Nylon, og det er virkelig smukt og fint. Ord yder den i virkeligheden ikke retfærdighed, man skal bare købe den og fordybe sig i skønheden. Basta.

Billeder fra Nylonmag.com

Er der noget bedre ...

... end at se en hund rulle sig i sommergræsset?

Sorbet Is = Skandinavisk Spring/Summer '11

Sidste sommer fik mig og drengemyet en hyggelig (u)vane med at trille ned til vores lokale Paradis isbutik og dele et bæger hyldeblomstsorbet. Mums, vi har savnet den i vinter. Men nu er ventetiden forbi, Paradis slår dørene op på lørdag og serverer gratis is fra 12 til 16, hurra, hvor vi glæder os! Så er det (u)officielt forår!

Og måske, tænker jeg lidt, har nogle af vores designere det på samme måde. De har i hvert fald fyret godt op for sorbetfarverne i deres ss/11 kollektioner: citron, melon, hyldeblomst, hindbær, fersken, det er (næsten) lige til at spise!

Minimarket

Ivana Helsinki

Stine Goya

Henrik Vibskov

Veronica B Vallenes

Wackerhaus

Alle billeder fra Copenhagenfashionweek.dk

BARCELONA

Tidligere i dag spillede radioen lige pludselig Barcelona, og lige så pludseligt var jeg tilbage i sommeren 1992, hvor de olympiske lege var højdepunktet for en lille sprinterpige som mig. Idolet var Carl Lewis, og drømmen var selv en dag at konkurrere om olympiske medaljer.

Carl Lewis springer 8,67 m og vinder guld

Linford Christie løber sig til 100meterguld

Carl Lewis løber sidsteturen i mændenes 4x100 m finale,

som de vinder med ny verdensrekord: 37.40 sekunder!

Freddie Mercury og Montserrat Caballés samstemmighed giver mig stadig lidt våde øjenkroge; det må uden tvivl være den mest storslåede OL-sang i historien. Garanti for kuldegys!

'The Good Life'

Eva Mulvad står bag dokumentaren The Good Life om familien Beckmann, som engang var en ganske velhavende familie, men som formøblede det hele, og i dag lever mor og datter af morens beskedne folkepension i et lille hummer af en lejlighed et sted i Portugal.

Datteren (som er i midten af 50erne) er indebrændt og vred, for 'hun blev ikke født til det her liv', som hun siger flere gange i filmen. Hun blev født med en forventning om et liv, hvor man ikke behøver at arbejde, fordi, ja, fordi man ikke behøver! Mor og far arbejdede heller ikke, og der var penge til det hele indtil den dag der så ikke var flere tilbage ...

Filmen er ret interessant og ved første øjekast synes datteren, Anne Mette Beckmann, helt utroligt forkælet og virkelighedsfjern. En ludfattig dame i 50erne som aldrig har arbejdet og som stadig nægter at finde et - på trods af at hende og moren nærmer sig sultegrænsen. Og man finder det også lidt flabet, at hun netop lever af morens folkepension samtidig med at hun hele tiden skælder moren huden fuld for det liv, hun (aldrig) fik.

På den anden side har moren heller aldrig nogensinde skullet arbejde og havde hun (sammen med hendes nu afdøde mand) ikke brugt hele formuen, ja, så ville datteren jo ha' haft et helt og aldeles anderledes liv. Så måske forstår man til sidst godt, hvorfor hun straffer moren. Og så alligevel ikke ...

Selvom familien er snotforkælede og selv ude om deres fattigdom, begynder man langsomt at holde af dem og håber virkelig på bedre tider for dem. Eneste anke er, at filmen minder for meget om kultdokumentaren Grey Gardens, damerne her er slet ikke nær så fascinerende og interessante, og så taber historien lidt pusten, når den dramaturgisk lægger sig så tæt på, for man kommer til at sammenligne - og savne Big og Little Edie Bouvier Beale.

Kate Moss - A Royal Salute

Nogle gange når jeg ser Kate Moss på coveret af et hvilket som helst blad skal jeg bare ha' det. Og sådan gik det til at jeg i december 2001 brugte cirka 100 kroner på britisk Vogue, for jeg regnede med, at når der var tale om en 'Royal Salute', så ville der være en super lækker og skarpt stylet Kate Moss billedserie indeni bladet.

Men nej, det her var det eneste Moss billede i dén udgivelse, og i protest rev jeg forsiden af og smed resten af bladet ud. Kate Moss blev hængt op på væggen, og der hænger hun faktisk stadig. Så måske var de 100 kroner alligevel meget godt givet ud ...

Find samtlige Kate Moss' Vogue forsider på Vogue.co.uk.

TYGGEGUMMIKONGEN BOBBEL = Jil Sander ss/11

Jil Sanders ss/11 kollektion giver mig sådan en lyst til at gå i kiosken og lede efter pink Hubba Bubba tyggegummi, putte minimum 3 stykker i munden, tygge tygge tygge gumle, og så blæse de største, mest klistrede lyserøde tyggegummibobler man overhovedet kan forestille sig! (og bagefter vil jeg slå vejrmøller hele vejen ned ad gaden ...)

Billeder fra Style.com

'BASQUIAT - Taschen Basic Art Series'

En eller anden dag engang (om mange år?) kommer der til at hænge en 'Basquiat' i mit hjem. Det skal der. Men indtil det sker er jeg super glad for Taschens nye Coffee Table Book om manden og kunsten, 'Basquiat - Taschen Basic Art Series, og som bliver min efter et par klik og et besøg på amazon.co.uk, hvor den ikke koster meget mere end en stor kop café kaffelatte (= 6.99 £)!

Jeg ELSKER hans billeder og hele hans univers. Der skal komme til at hænge MANGE Basquiater i mit hjem (ja ja, jeg drømmer videre ...)

'Pack your bags and leave tonight'

Og når vinteren er uendelig, er der kun én ting at gøre:

Let me take you to the place
Where membership's a smiling face,
Brush shoulders with the stars.
Where strangers take you by the hand,
And welcome you to wonderland -
From beneath their panamas...

Club Tropicana, drinks are free,
Fun and sunshine - there's enough for everyone.
All that's missing is the sea,
But don't worry, you can suntan!

Castaways and Lovers meet,
Then kiss in Tropicana's heat,
Watch the waves break on the bay.
Soft white sands, a blue lagoon,
Cocktail time, a summer's tune,
A whole night's holiday!

Club Tropicana, drinks are free,
Fun and sunshine - there's enough for everyone.
All that's missing is the sea,
But don't worry, you can suntan!

Club Tropicana, drinks are free,
Fun and sunshine - there's enough for everyone.
All that's missing is the sea,
But don't worry, you can suntan!

Pack your bags,
And leave tonight.
Don't take your time,
Gotta move your feet, don't you miss the flight!
Cool, cool, cool, cool

Pack your bags,
And leave tonight.
Don't take your time,
Gotta move your feet, don't you miss the flight!
Cool, cool, cool, cool

Club Tropicana, drinks are free,
Fun and sunshine - there's enough for everyone.
All that's missing is the sea,
But don't worry, you can suntan!

Cool, cool, cool, cool, cool, cool, cool, cool ...

Og den skal synges igen & igen & 

lige indtil vi har smeltet sneen! 

I mine drømme ...

... ville mit garderobeskab snart sige pænt goddag til de her:

Stine Goya, Spring/Summer 2011

Cirkeline Make Over - Marc by Marc Jacobs ss/11

Jeg kunne altså godt nogle gange tænke mig at give Cirkeline et lille make over. Jeg mener, nu har hun haft den samme kjole på i 40 år! Og haft den samme frisure også. Det er på tide med et stilskift. Og stod det til mig, skulle hun stensikkert iklædes de her sager fra Marc by Marc Jacobs ss/11:

Stribet Cirkeline

Gul Cirkeline

Humlebi Cirkeline

Trefarvet is Cirkeline

'Vintereventyr'

Ingen vinter uden Vintereventyr. Sådan har jeg det. Man kan enten vælge at drømme sig alle mulige andre steder hen, eller man kan blive og svælge i det. Lige nu vælger jeg den sidste mulighed. Jeg henter salig Karen, sætter mig godt til rette og begynder bagfra- jeg starter med samlingens sidste novelle En opbyggelig Historie, som starter sådan her:

"Charlie Despard, digteren, kom ind paa en lille Kafé i Paris og traf der en Ven og Landsmand, der stilfærdigt spiste til middag ved et Bord i Vinduet. Han satte sig ned lige over for ham, drog et dybt Suk af Lettelse og bestilte sig en Absinth. Indtil han havde faaet den bragt, og smagt den, sagde han ikke et Ord, men lyttede opmærksomt til nogle almindelige Bemærkninger fra sin Bordfælle. Det sneede udenfor, i Paris."

Karen Blixen, Vintereventyr, udgivet i 1942, Gyldendal.

Hvid-med-hvid

Jeg sidder her og ser sneen dale lige så stille ned og lægge sig rigtigt godt til rette på jorden, på bilerne, på hustagene, på træerne, min altan ... der er hvidt overalt. Igen. Jeg synes ærligt talt, at vejrdimserne tager hvid-med-hvid trenden bare en anelse for bogstaveligt ...

Til gengæld får jeg måske en chance mere for at se drengemyet og BAHAhunden blive sluppet løs i landskabet.